politik.
De var flittige. Jeg knap så meget. Første år gik fint, og jeg slap af sted med fine skudsmål, ikke mindst fordi jeg var en af få, der forstod statsretten, hvilket senere skulle komme mig til stor gavn som mangeårig underviser på Københavns Universitet. Men så overtog politikken interessen, og de andre blæste videre. Jeg tog min bachelor ligeud på tre år og var altså gået normeret igennem systemet. Så varede det til gengæld lidt, før jeg gjorde mig færdig. Fem et halvt år mere kostede politik og en jordomrejse mig. Universitetet slap mig ud med en eksamen over gennemsnittet. Lige akkurat. Jeg har aldrig helt forstået standpunktet om, at unge skal hastes igennem studierne. Det var i hvert fald en stor glæde, at jeg i min sidste tid som minister kunne lempe en smule på det tosseri, masser af politikere havde indført før mig – heraf en del, der aldrig selv færdiggjorde deres uddannelser. Til gengæld giver det mig af og til en lille snert af ærgrelse, at jeg ikke gjorde lidt mere ved det – og at jeg aldrig fik taget en bestalling. Det havde været fint på den måde at være helt uafhængig af det politiske arbejde. At være advokat og medlem af Folketinget må være en dejlig kombination.
Før man romantiserer det for meget og afskriver alle krav til studerende om at få gennemført på en eller anden rimelig tid, skal man