Når jeg taler om tilstedeværelse eller nærvær i denne bog, mener jeg en tilstand, hvor man er i overensstemmelse med sit potentiale og med sine ægte tanker, følelser og værdinormer og trygt kan give udtryk for dem. Sådan er det. Det er ikke nogen bestandig, transcendent tilstand af væren. Det kommer og går. Det er et fænomen, der opstår fra det ene øjeblik til det andet.
Tilstedeværelse opstår, når vi føler os stærke og derfor kan være i pagt med vores mest ægte jeg. I denne psykiske tilstand kan vi bevare vores nærvær i selv de mest belastende situationer, som normalt får os til at føle os splittede og svage. Når vi føler os til stede, er der overensstemmelse mellem vores tale, ansigtsudtryk, kropsholdning og bevægelser. De bliver synkroniseret og fokuseret. Og denne indre samstemmighed, denne harmoni, er håndgribelig og tydelig – fordi den er virkelig. Det er det, der gør os overbevisende. Vi bekæmper ikke længere os selv; vi er os selv. Vores higen efter nærvær handler ikke om at få udstråling eller blive udadvendte eller omhyggeligt at styre det indtryk, vi giver andre. Det handler om den ærlige, stærke forbindelse, vi skaber med os selv, inde i os selv.