der har læst det.
– Er der ikke? Jamen, der er da ellers ting og sager som er kommet frem, ikke kun om min egen familie, men også om andre i byen …
– Ja, og hvad så? Herregud, folk kan tåle mere end du tror. Jeg er én af de få der har læst dine bøger, og du kan såmænd godt give den en tand mere.
Dødgraveren løftede en knyttet næve op for næsen af Allan.
– Kom igen! sagde han. – Det er sådan de skal have det, du: lige i masken!
Allan nikkede og lovede at han ville gøre sit bedste. Så skyndte han sig bort. Han gik hurtigt hjemad, men dødgraveren havde i den grad bragt ham ud af fatning at han kom til at gå den gale vej. Han gik af gammel vane ned mod det gamle hus.
*