me ind i. Det både Tolle og Karen mener er, at nærvær kræver, at man standser sine tanker. I stedet for at gruble over alt det, som har været, og fundere over fremtiden, skal du rette din fulde opmærksomhed på at være helt og holdent nærværende i det øjeblik, du befinder dig i. I starten plejer det at være svært, og ens tanker har tendens til at poppe op som badebolde, til højre og venstre. Man må lære at lade være med at identificere sig med det, man tænker, indse, at man ikke ér sine tanker; de er noget, man har. Hver gang det lykkes dig at være opmærksom på, at du har en tanke, som suser rundt i hovedet som en irriterende flue, er du kommet et skridt nærmere disidentifikation, eller nærværende vidne, om du vil.”
Emma rynkede panden og så uforstående på ham.
“Blev det for abstrakt?”