den sædvanlige mutation. Urteprøven og derefter alt det sædvanlige. Hormoner, urter, virusinfektioner. Og så forfra igen. Og én gang til. Indtil det gav resultater. Efter sigende tålte jeg forandringerne forbløffende godt, jeg var syg i meget kort tid. Derfor blev jeg betragtet som en usædvanlig modstandsdygtig lille lort, og jeg blev udvalgt til nogle mere vidtgående, mere komplicerede … eksperimenter. Det var værre. Meget værre. Men som du ser, overlevede jeg. Som den eneste af dem der blev udvalgt til de eksperimenter. Siden da har jeg været hvidhåret. Pigmentet er fuldstændig forsvundet. En bivirkning – som man siger. En småting. Det generer mig ikke så meget.
Derefter blev jeg undervist i forskellige ting. Ret længe. Indtil den dag endelig kom hvor jeg forlod Kaer Morhen og begav mig ud på landevejen. Jeg havde fået min medaljon, ja, den her. Ulveskolens mærke. Jeg havde også fået to sværd: et af sølv og et af jern. Foruden sværdene havde jeg min overbevisning med mig, min entusiasme, motivation og … tro. En tro på at jeg var nødvendig og nyttig. For verden skulle efter sigende være