fuglen.
På Kalymnos – i hals – var du i stand til at heale ved forbøn. Det var du hjemme i, og derfor fik du adgang til Johanneskirken og tilladelse til at helbrede.
På Kos – dette dejlige hjerte, hvor jeg opholdt mig så meget – handlede det om selvhelbredelse for dig og for andre. Du fattede, hvad det gik ud på, og lærte, at det er vigtigt at vurdere sin indsats – sit lod på vægten – for at blive helbredt. Det snublede du i og måtte bøde for det gennem flere drømme. Vid, hvad du sætter som indsats.
På Nisyros. Du mærkede ilden under dine fødder uden at blive bange. Du lærte, at ildens lag ligger under vandets lag, og at menneskene blokerer for, at ildens væsner kan udvikle sig.
På Symi handlede det om vand. At være levende i vandets lag. At lade tingene flyde til dig, som vandet gør.
Rhodos var rodfæstelse. Det var du ikke i tvivl om.
Vi fejrede hele forløbet i beruselse. Det var ikke dårligt. Muntert og li-gefremt“. Johannes konstaterer: „Dit Kristus-potentiale blev afprøvet som forberedelse til næste rejse“.