Kald mig idealist, men jeg tror ikke, at kærlighed og begær udelukker hinanden, de optræder bare ikke altid samtidigt. Faktisk er tryghed og lidenskab to adskilte, grundlæggende menneskelige behov, der opstår af forskellige grunde og har en tendens til at trække os i forskellige retninger. I sin bog Can Love Last? opstiller den umådeligt eftertænksomme psykoanalytiker Stephen Mitchell3 en ramme for, hvordan vi kan tænke over denne gåde. Sådan som han forklarer det, har vi alle brug for tryghed: varighed, pålidelighed, stabilitet og kontinuitet. Dette rodfæstede redebyggerinstinkt er en del af den menneskelige historie. Men vi har også et behov for noget nyt og anderledes, skabende kræfter, der gør livet helt og levende. Det betyder, at det er vigtigt for os også at turde løbe risici og være eventyrlystne. Vi mennesker er omvandrende selvmodsigelser, som på den ene side søger sikkerhed og forudsigelighed og på den anden side vokser af nye oplevelser.
Har du nogensinde set, hvordan et barn stikker afsted for at udforske omgivelserne og så lige løber tilbage for at sikre sig, at mor og far stadig er der? For at den lille fyr skal turde gå ud og opdage verden, må han føle sig tryg. Og når han har fået stillet sin nysgerrighed, vil han tilbage til sin sikre base igen. Det er en sportsgren, han genoptager som voksen, og den kulminerer i de erotiske lege. Perioder, hvor han er dristig og løber risici, vil afløses af perioder, hvor han søger jordforbindelse og tryghed. Han svinger frem og tilbage mellem dem, men til sidst vælger han at lade den ene fylde mere end den anden.
Og det, der er sandt for mennesker, gælder alle levende væsener: Alle organismer kræver perioder af skiftevis vækst og balance. Det menneske eller den organisme, som hele tiden udsættes for noget nyt og anderledes, risikerer at havne i kaos. Men den, der er for usmidig og stillestående, holder op med at vokse og ender med at dø. Denne evige dans mellem forandring og stabilitet leder tankerne hen på forskellen mellem