Også denne dag er der solskin. Og drengen står med ryggen mod den hvidkalkede mur. Hen over det nederste stykke af den er der mørke striber, det er kostaldens safter som siver ud mellem kampestenene. Foran ham ligger to hjulspor med græs mellem sig, og længere ovre står en række æbletræer. Foran dem er der en forhøjning med en rusten harve på toppen. Og solskinnet er meget kraftigt. Himlen er blå over det hele, og lyset strømmer omkring det rolige sted. Han glipper med øjnene, Johan. Og tager et par skridt for at komme over på den anden side af hjulsporene. Da han ser at en skarnbasse er lige ved at blive mast ihjel under hans ene fod hopper han let til side. Han er en lille dreng. Ingen ser det. Han bøjer sig ned og tager dyret op på sin højre pegefinger, hvor den anstrenger sig for ikke at vælte ned. Så tager han den for en sikkerheds skyld ind i sin lukkede hånd, inden han begynder at krybe op på forhøjningen. Der er meget