Det gør helvedes ondt i hendes fingre. ­Helene forsøger med et slibestål, at hamre det ind. Hun bliver frustreret, begynder at slå kanten af skrinet hårdt ned i køkkenbordet, at hærge og smadre. Hun har krav på svar.
– Undskyld? Hvad laver du med mit skrin?
Helene ser op. Der står hun. Caroline. Hun ser skræmt ud.
– Har du nøglen?
– Jeg skal overhovedet ikke …
Helene afbryder med et skrig: – Giv mig nøglen!
Caroline reagerer ikke. Helene fortsætter, tre hårde slag mere, så sker det. En sprække stor nok til at hun kan få slibestålet ind. Helene ser ikke op, låsen giver sig stadig ikke helt, men i stedet forsøger hun at hælde indholdet ud. Hun får fat i en kæde.
– Det er min, siger Caroline fra døren med tårer i øjnene.