»Åh ja,« sagde Lily, »men tænk dog på hans arbejde!«
Hver gang hun »tænkte på hans arbejde«, så hun altid for sig et stort køkkenbord. Det var på grund af Andrew. Hun havde spurgt ham, hvad hans fars bøger handlede om. »Subjekt og objekt og virkelighedens natur,« havde Andrew sagt. Og da hun sagde Du store, hun anede ikke, hvad han mente. »Tænk så på et køkkenbord,« sagde han, »når De ikke selv er til stede.«
Derfor så hun altid, når hun tænkte på Mr. Ramsays arbejde, et skuret køkkenbord. Det satte sig nu fast imellem to grene i et pæretræ, for de var nu nået frem til frugthaven. Og med en pinefuld anstrengt koncentration samlede hun sin bevidsthed, ikke om træets sølvblanke bark, eller om dets fiskeformede blade, men om spøgelsesbordet, et af disse skurede plankekøkkenborde, året og knastet, hvis agtværdighed var ligesom blevet