n pludselig rædsel greb ham. Det var ganske tåbeligt, eftersom det ikke var mere farligt at skrive dette end selve det at påbegynde en dagbog; men et øjeblik følte han sig fristet til at rive de beskrevne sider ud og opgive hele foretagendet.
Men han gjorde det ikke, fordi han vidste, at det ikke nyttede noget. Det gjorde ikke nogen forskel, om han skrev NED MED STORE BRODER eller lod være. Det gjorde ikke nogen forskel, om han fortsatte med at føre dagbog, eller han holdt op med det. Tankepolitiet ville i alle tilfælde få fat i ham. Han havde begået den centrale forbrydelse, der i sig indeholdt alle andre forbrydelser, og han ville have begået den, selv om han overhovedet ikke havde sat pennen til papiret. Tankeforbrydelse kaldtes den. Tankeforbrydelse kunne man ikke blive ved at skjule. Man kunne være heldig og undgå opdagelse et stykke tid, måske nogle år, men før eller senere blev man taget.