Du ved ikke hvad personlighed er, og jeg ved det knap nok selv, for det er et mærkeligt fænomen, men det handler om summen af alle de karaktertræk et menneske har, den helhed de danner, som er det alle mennesker omkring dem forholder sig til når de møder eller tænker på ham eller hende. Personligheden findes inde i personen, i form af tanker, følelser og vilje, som i udgangspunktet ikke er abstrakte størrelser, men derimod grundlagt i noget uhørt konkret, de spor som reaktionerne i hjernen danner når de forskellige celler kommunikerer med hinanden. Hvad et menneske vil, kan forandre sig radikalt for eksempel efter en hjerneoperation, hvis nogle friske celler er blevet fjernet, eller efter en hjerneskade, og det kan alle andre karaktertræk også, så en tidligere rolig og ydmyg person kan blive opfarende og uhøflig, en betænksom blive egoistisk, en sippet blive vulgær. Det vil menneskene i personens nærmeste omgangskreds straks opdage, men ikke personen selv, eftersom han eller hun ikke vil have adgang til den tidligere personlighed og dermed ikke har noget at sammenligne med. Det skræmmende ved det er at det ligesom er hip som hap hvilken personlighed man har; man er sig selv og lever sit liv uanset hvad, selvom det pludselig skulle ske med en helt ny og anderledes personlighed.