a. Se dog ikke sådan ud, vær ikke vred på mig … Hendes hånd blev liggende, Stella tog den i sin, uden at sige noget ventede hun, til roen sænkede sig. Vanda låste døren op og trådte til side. Stella gik ned ad trappen i en voldsom og trøstesløs befrielse. Dér hvor trappen drejede, vendte hun sig om for at vinke, men døren