Sennepssuppe. Den er nem og hurtig at lave. Man smelter lidt smør i gryden og tilsætter mel som til en bechamelsovs. Melet opsuger begærligt det smeltede smør, og mættes med det så det svulmer op af tilfredshed. Så skal der tilsættes mælk og vand, halvt af hver. Dermed er det desværre slut med melets og smørrets krumspring, suppen opstår langsomt, og nu skal den klare, stadig uskyldige væske saltes og krydres med peber og kommen, koges godt igennem, inden den til sidst tages af ilden. Først på det tidspunkt tilsættes de tre slags sennep, grovkornet Dijonsennep, finmalet sarepta-sennep og sennepspulver. Det er vigtigt ikke at koge senneppen, for så ændrer den smag og bliver bitter. Jeg serverer suppen med brødcroutoner, og jeg ved at det er Dyzios livret.