erende, ubehagelige ting! Gør, at man kommer for sent til middag! Jeg kan ikke forestille mig, hvad nogen ser i dem,“ sagde vor hr. Sækker, stak den ene tommelfinger om bag sine seler og blæste endnu en røgring, som var endnu større. Derefter tog han sin morgenpost og begyndte at læse, mens han foregav ikke at tage mere notits af den gamle mand. Han havde besluttet, at han ikke lige var hans type og ville have ham til at gå igen. Men den gamle mand bevægede sig ikke. Han blev stående lænet til sin