hun her og kigger forsigtigt på sig selv, med en lille mavepine, for at se hvad natten har gjort ved ansigtet, for at aflæse den nye dag. Lyse striber, en hel masse kridhvide, lyse striber i håret, det ville nok hjælpe. Løfte det hele lidt op.
Den store kommer trippende og sætter sig på potten. Hun kan ikke høre, hvad han siger. Det må være vaskemaskinen. På vej ned ad trappen vil han ikke gå selv, fordi den lille bliver båret, så hun må gå to gange. Med begge børnene placeret i barnevognen forlader hun den rungende opgang og møder lyset med tilbageholdt ånde