„Der er noget, menneskene ikke forstår. De beder og beder mig om det ene og det andet, som var jeg noget uden for dem selv. Jeg er dem, og de skal blot søge indad og være i det, de ønsker. Så sker det! – eller ønsket falder fra hinanden. Jeg er ikke adskilt fra menneskene. Jeg er både din far og din søn. Din moder og din datter“.
„Er der noget, jeg kan gøre for dig?“ spurgte jeg, og Gudsstemmen svarede: „Ja. I alt, hvad du gør, siger, handler og tænker. Vær i det! Uanset hvad. Vær! Så er du i mig, og jeg er i dig. Det er det, det handler om. Hvis jeg fremstår som en autoritet, er det autoriteten – eller længslen efter autoritet – i dig selv, du ser. Hvis jeg er uden for dig, er du uden for dig selv. Hvis jeg er inden i dig, er du inden i dig selv. Jeg er dig. Du er. Vi er eet. Mange har sagt det, få har forstået det“.
Jeg indvendte: „Jamen, jeg kløjes jo bestandig i det …“. „Så er vi på et andet plan. Du vil altid være mig, men du er givet det frie valg til at kende det at være Gud. Så må der også være en mulighed for at vælge ikke at være Gud. Det mærker du gennem følgerne af dit valg. Denne verden er til, for at du kan vælge mig – eller dybest set dig selv. Det er min leg at kende mig selv.
Gå ud og øv dig. Prøv at se enheden i alt, når du går hjem“.