Lars Ploug Lorentzenhar citeretfor 7 år siden
Den kreative vilje
Tre nøgleord kendetegner den kreative eller velfungerende vilje, siger Assagioli: Stærk, intelligent og god.
Viljen skal være stærk. Det bliver den, når man først erkender, at man har en vilje og ER en vilje eller en person, som vil.
Den stærke vilje, at have viljestyrke, er det mest kendte aspekt af viljen. Viljestyrke giver energi og intensitet til at føre det, man vil, ud i livet. En vigtig egenskab.
Viljestyrke alene skaber dog ikke en effektiv og velfungerende vilje. For træner man kun viljens styrke, kan den let gå hen og blive ineffektiv eller ligefrem skadelig for en selv og andre, fordi man tvinger sig selv, overanstrenger sig og bliver en maskine i stedet for den person, man er.
Viljen arbejder for en, når den tager afsæt i den person, man er. Det kræver, at den også skal være intelligent. Den intelligente del af viljen er uundværlig. Det er den del, som får os til at nå de ønskede resultater uden anstrengelse og med mindst muligt forbrug af energi.
At kunne anvende viljen intelligent kræver et vist kendskab til en selv, ens forskellige funktioner, drifter, begær og vaner – og hvordan forbindelsen mellem dem er. Vi skal lære at aktivere de aspekter af os selv, som allerede har en tendens til at skabe de bestemte handlinger og betingelser, vi sigter imod.
Den intelligente vilje har evnen til at udvikle den strategi, der er mest effektiv og har den bedste økonomi i forhold til indsatsen, og den anvender alle ens naturlige evner til det yderste.
Viljen skal altså være stærk og intelligent, men også ”god”.
Den gode vilje handler i vores kultur om etik – etiske overvejelser, kærlighed og medfølelse, fællesskab og solidaritet. Den gode vilje sørger for, at man gør det rigtige. Det indebærer, at man lærer at vælge det rigtige.
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)