Opfindsomheden vokser også, når man omgiver sig med andre mennesker og med ting og sager, der inspirerer til, at man opfinder noget nyt. Som en unavngiven nobelprismodtager i fysik meget fint siger om det potentiale, der ligger i at blive fagligt opdraget i et laboratorium med andre verdensklassefysikere, i Harriet Zuckermans bog Scientific Elite: „Jeg kendte til forskningsteknikkerne. Jeg vidste meget om fysik. Jeg kendte teksten, librettoen, men ikke noderne. Med andre ord havde jeg ikke været i kontakt med mennesker, som var dybt inde i fysikkens traditioner: Kvalitetsmennesker. Det var min første kontakt med førsteklasses kreative hjerner på højden af deres genialitet.“6
Fysikeren taler om en slags væksthus for opfindsomhed. Det er altså muligt at lære at være mere opfindsom. Nogle gange handler det om at finde noderne, som han udtrykker det. Og han finder musikken ved at være i tæt kontakt til mennesker, som kan spille den. Den direkte adgang til sublim oplæring er afgørende. Man er ikke født som opfindsom fysiker. Der er tale om en læreproces, som minder om mesterlære, og som foregår ved at være tæt på dem, der kan faget.
I Danmark har kemiingeniøren Haldor Topsøe talt meget varmt om at arbejde i samme laboratorium som Niels Bohr, og Topsøe prøvede også i sin ege