Fuck for helvede, tænkte jeg. Det var et af mine tankemæssige tics. Helvedes piklort var en anden. De blussede op i min bevidsthed med ujævne mellemrum, ikke til at stoppe, men hvorfor skulle jeg også det, skade gjorde de jo ikke. Man kunne jo ikke se på mig at jeg tænkte dem. Sikke noget møglort, tænkte jeg og åbnede døren.