ved brand. I dag boede der alkoholikere, psykisk syge og studerende i de små plejehjemslejligheder, og det eneste, der lå mellem dem og nedrivning, var, at beboerne ikke ville ud af de 240 lejligheder. Hun trykkede på knappen til kælderen, negleroden var helt bidt ned. Mens hun ventede på elevatoren, så hun på huden omkring de andre negle, den var tør og flosset, på siden af tommelfingeren var der indtørret blod, nu måtte hun holde op.
Dørene åbnede, og hun trådte ud i et rum, hvor det flød med ting, som ingen ville eje længere. En vinreol i gasbeton, rustne julekage­dåser, en skrivebordsstol med flækket orangerødt ryglæn og flossede skumgummikanter, ramponerede køkkenelementer og en krydsfinér­reol, der havde set bedre dage. Der stod to betjente foran en åben dør. Ved siden af dem på en klapstol lyste skærmen fra en bærbar i skødet på BB, der hamrede