Jeg tænker ved kaminens ild
På alt, hvad jeg har set,
På blomsterflor og sommerfugl,
På alt, hvad der er sket.
På spindelvæv, på falmet blad
I høstens gyldne tid,
På morgentåge, sølversol,
På blæst i lokken hvid.
Jeg tænker ved kaminens ild
På verdens vel og ve,
Når vinter kommer med den vår,
Som ikke jeg skal se.
Så mange ting jeg aldrig så,
Så meget stort og kønt,
Thi hver en skov i hver en vår
Har jo sit eget grønt.
Jeg tænker ved kaminens ild
På dem, der længst hensov,
På dem, der, når jeg først er død,
Skal skue strand og skov.
Men sidder jeg og tænker på
De tider, som var før,
Jeg lytter efter fødders trin
Og stemmer ved min dør.