johannefrhar citeretfor 7 år siden
Faren er, at man ved at drøfte kan blive så enige, at det bliver til ekstremisme (politisk, social, religiøs, kulturel), hvilket rejser væsentlige spørgsmål om drøftelsens rolle i det offentlige rum, for demokratiet og for omgangen menneske og menneske imellem, online som offline. Når ligesindede fæller deltager i en slags polariseringsspil, hvor de jævnligt mødes, gennemsnitligt har lignende startopfattelser, stadfæster deres synspunkter, bruger samme jargon, der kan være ganske hård, statusopdaterer i overensstemmelse hermed og raffinerer argumenterne herfor, og i øvrigt ikke udsættes særlig meget for konkurrerende standpunktstilkendegivelser og argumenter udefra, bliver forskudte ekstreme standpunkter eller grupper så meget desto mere sandsynlige.
Polarisering er resultat af informationsselektion, hvor der sorteres meget kraftigt i de stemmer, man gider høre på, de kilder, man gider læse, og de mennesker, man gider tale med, indtil man når til ekkokammeret, hvor man udelukkende tager højde for ekkoer af ens egen stemme. Polariseringsspil og ekkokammereffekter kan systematiseres med informationsteknologiens hjælp, og det er præcis, hvad blogs, diskussionstråde og kommentarspor udvikler sig til.
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)