da stuepigen pludselig dukkede op, jeg troede, at du var spøgelset.
Det var sagt for sjov, men stuepigen lo ikke. Hun fortalte, at hun kunne se spøgelser. Hun satte hånden op til sit venstre øje, det husker Sonja tydeligt; hvordan hun fimrede med sine fingre foran det venstre øje. Hun sagde: Jeg kan se spøgelserne med dette øje.Sådan stod hun og var noget særligt, og det særlige blev understreget af gestikken. Hun ville ikke rigtigt lade Sonja komme forbi. Der var så meget, hun ville fortælle. Blandt andet hævdede hun, at klostret lå i et område med særlige energier. Gennem århundreder havde kosmiske kræfter tordnet ned i landskabet. I bakkerne vest for klostret var der et sted, der fungerede som en sakral telefon. Hvis man ville tale med universet, skulle man bare stille sig der. Hun var meget detaljeret, stuepigen, og hun fik også med, at København udgjorde Danmarks spirituelle røvhul. København sugede nationens mørke energier til sig.