Børnenes reaktioner, de såkaldte ‘raserianfald’, som de får, når de kommer hjem og lukker damp ud eller får noget individuel opmærksomhed, er sociale reaktioner – vi kunne også kalde dem systemiske reaktioner. Med andre ord: Det drejer sig om feedback, som for de ansvarlige voksne er meget værdifuld – det vil sige et bevis på stor social kompetence. Og af den grund straffer vi dem og sender dem til individuel terapi? Det er en ekstremt aggressiv reaktion, der er maskeret som og giver sig ud for at være hjælp og bekymring. På den måde bliver børn særdeles uretfærdigt behandlet – og det sker af én eneste grund: at de ikke kan give udtryk for deres emotionelle reaktion på en intellektuel måde. Men netop dette burde deres forældre, pædagoger og lærere være i stand til! I stedet problematiserer de voksne børnenes følelsesmæssige reaktion og marginaliserer dem.