Helmer ser det som et produkt af et demokrati, der i praksis er brudt sammen og er erstattet af et teknokrati. Flere og flere beslutninger tages blandt embedsmændene i centralforvaltningerne og ikke af politikerne, samtidig med at der er indført love, som gør, at bureaukratiet bliver stadig vanskeligere at kigge i kortene. Det gælder for befolkningen, men så sandelig også for Folketinget.