sophie18815har citeretfor 4 år siden
. Mange af os er afhængige uden overhovedet at være klar over det. Det er først, når computeren går ned, eller kreditkortet bliver spærret, eller lægen siger, at vi ikke må spise så fedt, at det bliver klart, i hvor høj grad en bestemt aktivitet i grunden styrer vores liv.
Til syvende og sidst består vores hovedafhængighed i, at vi kæmper. Vi lever i en historie oppe i hovedet, som altid prøver at få os til at „gøre noget ved“ livet, og som fortæller os, at vi bliver nødt til at strenge os an for at lave om på os selv og vores liv og gøre det anderledes eller bedre, end det er. I vores endeløse bestræbelser har vi glemt den fabelagtige kraft, der ligger i ganske enkelt at være opmærksomme på, hvad vi oplever i dette øjeblik. Vi har glemt at være. Vi har også glemt at stole på os selv, stole på livet og leve i glæde. Så vi tyr til vores afhængighedsmønstre for at finde glemsel for alle vores kampe, bare for at opdage, at vi kæmper med disse mønstre.
Det er muligt at nå hinsides kampene og i stedet atter komme i kontakt med den undren, livsglæde og livskraft, der findes i at være rigtigt levende. Den form for genforening med livet betyder ikke bare, at vores forskellige former for afhængighed ikke længere vil have overtaget over vores liv; det, jeg mener, er, at vi igen bliver stand til at opleve den dybe fred, der kommer af at føle os hjemme i vores egen krop og vide, at vi er gode nok, at livet er godt, og at alt vil være godt.
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)