gik på dagpenge, efter han blev færdiguddannet, og da de begyndte at stille for mange krav, sagde Thea, at han skulle droppe a-kassen og i stedet fokusere på det, han gerne ville – de havde penge nok.

Så sad Frank derhjemme og vidste ikke, hvad han skulle fokusere på. Han gik lange ture, satte sig af og til ind på Den Sorte Diamant og læste lidt tilfældigt. Han følte et pres fra Thea, et pres om at skulle ville noget, men de talte aldrig om det, hvilket var en tragedie, for sandheden var, at Thea ikke havde nogen ambitioner på Franks vegne, andet end at han skulle være glad og tilfreds. Og så skulle han elske hende.

Franks utilfredshed med sig selv fortolkede hun som utilfredshed med hende. Så gav hun igen og viste selv utilfredshed med Frank, og Frank opfattede det som irritation over, at han var så retningsløs, at han ikke ville noget, og blev endnu mere utilfreds med sig selv.