I vores første leveår er vi meget afhængige af vores forældre. De kan både give os gode vaner, og de kan straffe os, uden at vi har indflydelse på det. Forudsætningen for, at man som barn kan overvinde den eventuelle uret, er, at man er i stand til at sætte sig til modværge. Det vil sige, at man kan give udtryk for sin smerte og sin vrede. Men hvis man som barn ikke får denne mulighed for at reagere på sin egen måde, fordi ens forældre ikke kan holde ens reaktioner (skrig og raseri) ud, men afviser én ved hjælp af blikke eller andre opdragende foranstaltninger, så lærer man som barn at holde følelserne tilbage.