Landsbyen havde mere end 1.000 indbyggere, hvis små jordlodder, shambas, optog godt og vel 1.000 acres (cirka 400 hektar) af det nyerhvervede land.
Shambaerne var beplantet med bønner, majs, græskar og søde kartofler. Her var et vældigt leben med legende børn, høns, geder, kurrende skovduer og kvinder i færd med at rive og stikke i jorden. Afrikanerne her var en slags fæstebønder. Squatterne – eller som Tanne senere udtrykte det i Den afrikanske farm – ”mine squatters”. Som modydelse for at bo på farmlandet og skabe sig et livsgrundlag ved at beplante shambaen skulle squatterne træde i farmens tjeneste et antal timer hver dag. I den forstand herskede der i det Afrika, Tanne kendte og blev en del af, feudale forhold, der mindede om hoveriet, som havde været almindeligt fremherskende i Europa i fordums tid.
På den videre vej ned mod farmhuset havde Tanne på sin venstre side enorme kaffemarker (over 200 hektar), hvor tusinder af buske med skinnende grønne blade stod i snorlige rækker, mens der på højre side var tæt, mørk skov. Hun passerede snart et af bestyrernes huse og var en halv kilometer længere nede ad vejen fremme ved det spritnye hovedhus, Sjögren havde ladet opføre i en skovlysning, og inkluderet i landarealerne ovre mod vest var desuden 400 hektar græsslette.
Selve det nye hovedhus var lidt mindre, og facaden havde en mere fladtrykt fremtoning, end Tanne havde troet, men, skrev hun hjem, det ”er så dejligt køligt, stuerne så høje og luftige, og der kan blive den dejligste udsigt, når jeg får hugget lidt ud deromkring”. Hun tog ofte over i det nye hus bare for at indsnuse stedet og liste omkring på de mørke cedertræsgulve for at forestille sig, hvordan det ville blive at bo her bag de groftskårne, grå stenmure og under det nydelige, rødbrændte teglstenstag.
”[Jeg] finder bestandigt nye ting, som jeg glæder mig over at besidde, – f.eks. et rigtigt stort bibliotek med alle Kiplings, Stevensons, Wildes, Bret Hartes, Selma Lagerlöfs, Bjørnsons, Heidenstams bøger meget fint indbundne og sikkert aldrig åbnede … Endnu mangler der jo en del ting, der er ingen vand i huset og ingen komfur … Badeværelset er ikke så godt som på MBagathi, til gengæld er der to. Jeg får et dejligt stort, luftigt, mørkt soveværelse, egentlig skulle vi bruge det til rygeværelse, men vi tager et mindre dertil.”