Kapitel 1
Finn slæbte den store plastictorso fra skabet over på katederet foran klassen. Som sædvanlig sad de bare og småsnakkede i grupper. Ikke urolige, ikke støjende, ikke uvenlige, men stort set rare og imødekommende. En ren ønskeklasse.
Han så på sin ømme tommelfinger, der var bundet ind i plaster og gaze. Som han havde sagt til Gitte i telefonen, før hun kørte til nordkysten: – Sådan er det at være ungkarl, man skal selv smøre sin madpakke, og så går det galt.
Sølle tre skiver agurk. Han havde netop slebet alle sine knive aftenen i forvejen. Finn kunne lide, at tingene var i orden. At værktøjet var på plads, rengjort og klar til brug. Først og fremmest knivene. De hang på rad og række, både i køkkenet og i det lille værksted han havde fået indrettet. Som lærer var han vellidt. Fordi han altid var velforberedt. Finn Bromsen havde orden i tingene. Eleverne kunne lide ham, fordi de altid vidste, hvor de havde ham. Og fordi han var fagligt velorienteret.
Om aftenen, da Gitte er gået efter det korte møde angående hytteturen, går Finn ud i værkstedet og tænder for slibemaskinen.
Alle knivene får en omgang. Og præcis otte timer senere, da han lægger agurken på køkkenbordet og snitter den første skive, ringer telefonen. Et øjebliks uopmærksomhed. Han ser op på vægtelefonen. Og mærker den barberbladsskarpe æg synke ned i tommelfingeren. Dybere og dybere. Kvalmen
7. a, Bjarne Reuter
Bjarne Reuter
7. a
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)