Nogle venner kalder mig en humørtyran, siger, at det humør jeg er i, er alt dominerende om bord, og måske har de ret, fordi jeg hellere vil have et forhold til både børn og voksne, der er meningsfyldt end slet ikke at have noget. Det vil sige, jeg vil hellere være lidt på kant med folk, end jeg vil have et ligegyldigt samvær med dem. At have et godt forhold til alle mennesker er jo at foretrække, det kan bare ikke lade sig gøre, for livet har lært mig, at man ikke kan være enig med alle mennesker. Nogle er man enige med, og nogle er man uenige med, og på den måde brydes meningerne og livet, og de forskellige