Rikke Brodersenhar citeretfor 5 år siden
Kravene til dig som leder øges hele tiden. Du skal bl.a. kunne styre budgetter, træffe store beslutninger, sige godmorgen til alle ansatte hver dag, være den dygtigste fagperson i afdelingen og ikke mindst lede og fordele arbejdet. Denne bog tager udgangspunkt i den sidste sætning: at lede og fordele arbejdet. Medarbejdernes løsning af deres arbejdsopgaver har du som leder en interesse i, bliver løftet så godt som muligt. Denne interesse skaber et rum, hvor du skal interagere med medarbejderne. Herved opstår der en særskilt arbejdsopgave for dig som leder, nemlig personaleledelse: at du involverer dig ved hjælp af samtaler og andre handlinger med dine medarbejdere, så de løser deres arbejdsopgaver på bedst mulig vis og samtidig opretholder et engagement i og en glæde ved at gå på arbejde.
Narrativ ledelsespraksis som strategi til personaleledelse tager sit metodiske afsæt i terapeutens fokus på gennem samtaler at skabe udvikling, bevægelse og forandring samt stabilitet, bekræftelse og ro i klientens liv. Denne bogs perspektiv på personaleledelse er, at lederen deler dette fokus med terapeuten, fordi det er herigennem, at medarbejderen bliver inspireret og ansporet til at løse sine opgaver bedst muligt hånd i hånd med oplevelsen af øget personlig/professionel værdi.
Denne bog er skrevet med intentionen om at skabe en bro mellem narrativ terapeutisk praksis og det at udøve dagligdags personaleledelse. Flere ledere har efterspurgt en samlende og praktisk orienteret bog, som ville kunne bruges som inspiration til deres daglige ledelsesopgaver. Ideen med bogen er, at ledere vil kunne bruge dens konkrete anvisninger til, hvordan de, med de narrative ideer i forgrunden, kan håndtere de ledelsesmæssige opgaver, der handler om at igangsætte, håndtere, guide og anvise medarbejdere i løsningen af deres arbejdsopgaver.
Den narrative ledelsespraksis er et livssyn, en attitude og ikke kun en instrumentel tilgang og metode. Den bygger på et menneskesyn om, at mennesker kan forandre sig i de sociale relationer, de bevæger sig i, og at de gerne vil forandre sig.
Inspirationen til bogen er hentet fra narrativ teori og praksis, som den er formuleret af bl.a. Michael White, Alice Morgan, David Epston, Maggie Carey, Art Fisher og Friedman & Combs. Derudover trækkes der også på andre teoretikere og filosoffer, som har dannet bagtrop for udviklingen af de narrative ideer i praksis. Her kan eksempelvis nævnes Berger & Luckmann, Bruner, Foucault, Derrida, Deleuze, Gergen og Vygotsky. Men inspirationen er dog i særdeleshed hentet fra egne erfaringer som leder, med andres ledelse samt fra fantastiske fortællinger fra ledere i coaching-, supervision- og uddannelsessammenhænge om deres udfordringer, dilemmaer og virksomme udførelse af ledelse.
Bogen indeholder en række konkrete samtalekort, som vejleder dig i, hvordan du som leder i dine samtaler og interaktioner med medarbejderne vil kunne stille spørgsmål og ytre dig på måder, som hjælper dem på rette vej i forhold til at
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)