Trold sad alene på stolen af sten,
Han gumlede og gnavede et gammelt kødløst ben;
Det havde han gnavet på i mange, mange år,
For kød var det ikke let at skaffe.
Plaffe! Straffe!
Alene han boede i hulen under sten,
For kød var det ikke let at skaffe.
Tom kom til hulen med støvlerne på.
Så sagde han til trolden: „Hvad var det dog, jeg så?
Det lignede et skinneben af gamle onkel Tim,
Og han skulle ligge i sin gravhøj.
Gnavhøj! Havhøj!
I mange, mange år han nu i jorden lå,
Og jeg mente da, han hviled i sin gravhøj.“
„Min dreng!“ sa’ trolden, „jeg har neglet et ben,
Til hvad nytte er vel knogler, der ligger under sten,
Din onkel var så død som en gammel røget sild,
Og det før jeg hittede hans bagben.
Slagben! Flagben!
Det ben kan han vel unde en stakkels gammel én,
For selv har han ikke brug for bagben.“
„Hvorfor,“ sagde Tom, „skal sådan en som dig,
Der går og hugger knogler, ha’ lov at gå sin vej,
Med skinneben og lår af min fædrene slægt;
Så tag nu og giv mig min knogle!
Knogle! Bowle!
For vel er han død, men han tilhører mig,
Så nu skal du gi’ mig min knogle.“
„Ja, rend mig i rumpen,“ sa’ trolden og gren,
„Nu æder jeg dig og gnaver dit ben.
Jeg har lyst til en luns af frisk og dejligt kød,
Jeg vil prøve mine tænder på dig nu.
Steg nu! Sej nu!
Jeg er træt af at gnaske de gamle, tørre ben,
Jeg vil koge en middag på dig nu.“
Men just som han troede, hans middag var klar,
Fornam han med ét, at han blev holdt for nar,
Og før han ku’ blinke, var Tom sluppet bort,
Og stak ham en støvle til gengæld,
Hengæld! Vengæld!
Et spark af min støvle – så Toms tanke var,
Må være en passende gengæld.
Men hårder’ end sten er knogler og kød,
Af trolden i hulen. – Han var ikke blød,
Det var som at sparke til bjerge.
Og ingenting trolderøv følte.
Nølte, Sølte!
Men troldefar grinte, da Tommy han tød,
Mon ikke Toms tæer det følte?
Toms ben var så dårligt. Han humpede hjem,
Og dårligt er stadig et støvleløst lem;
Men højst ligeglad sidder trolden
Med det ben, som han tog fra dets ejer!
Lejer! Plejer!
Hans røv er så rask, som da Tom toned frem,
Ligesom benet, han tog fra dets ejer!