Hun lagde panden imod butiksruden. Åh, hvor hendes hænder længtes efter at røre de kugler, tage dem med hjem, holde dem hemmelige i skabet. Ryste dem. Ja, ryste dem og forvisse sig om, at virkeligheden kan blive et eventyr ved bare at blive rystet lidt.

Eller et mareridt, tænker Sonja ved det lyskryds, hun er kørt op til. Der er rødt, og om lidt skal hun fortsætte. Ud på en motorvej med disse fravær i kroppen, og Folkes hænder.