Kathryn gik tilbage til sportsanalogien og håbede, hun denne gang ville trænge igennem til dem. „Okay, forestil jer en basketballtræner, som sidder i omklædningsrummet i pausen. Han kalder holdets centerspiller ind på sit kontor for at tale personligt med ham om første halvleg, og så gør han det samme med de andre spillere enkeltvist, den ene efter den anden, uden at nogen af dem ved, hvad han har talt med de andre om. Det er ikke et team. Det er en samling enkeltpersoner.“