Og den tålmodighed beholdt de til de blev gamle. Som om tilværelsen var interessant i sig selv stadigvæk og de alligevel ikke tog den helt alvorligt, så besværlig den ellers kunne være. Milde. Aldrig hidsige. Venlighed, et godt humør og hjælpsomhed i det praktiske var det der talte. Og en eller anden forskel var der skam da på godt og ondt og en fri vilje og en mening også bag ved alting, som de ganske vist ikke undersøgte. Men blev måske dem der havde tid og råd til at spekulere over den ret meget klogere?