Et af spøgelserne – en gammel kvinde – vinkede hende hen til sig.
Så begyndte hun at tale, og Mary hørte hende sige:
„Fortæl dem historier. Det vidste vi slet ikke, at vi skulle. Al den tid der gik, uden at vi havde den mindste anelse. Men de har brug for sandheden. Det er den, de lever af. I må fortælle dem sande historier, og så bliver alt godt. Bare husk at fortælle dem jeres historier.“
Det var alt, og så var hun borte. Det var som et af de øjeblikke, hvor vi pludselig husker en drøm, som vi af en eller anden grund har