Tiden begyndte at gå, samtidig med at kærligheden blev sat i frihed, og i kærligheden er der stadig en dobbelt trang til at standse tiden og til at fortsætte livet, som hører tiden til. I Gaja var denne sidste trang stærkest, i Uranos den første: stadig stirrer han med længsel ned på Jorden og mindes den fryd, der fik så bitter en ende. Hvis det stod til ham, ville han atter sænke sig