Ghita Steenholthar citeretfor 7 år siden
Det er også meget det samme med offerrollen: Den hænger tit sammen med mennesker, som er ekstremt selvbevidste om, hvordan de har det. Mennesker i offerrollen er tit meget egoistiske, for de går ud fra, at alt handler om dem selv. Og der ligger en ansvarsfraskrivelse i offerrollen. Ofre siger: „Det er hele verdens skyld.“ De føler, at de kan tillade sig at rette vreden udad i stedet for at handle. Offerrollen er meget lidt proaktiv. Ofrenes sind er fyldt med „mig, mig, mig“.
Et eksempel på, hvor let man kan glide ind i offerrollen: En ung kvinde blev skilt fra sin mand. Så stod hun der med et lille barn, og alle sagde: „Nøj, hvor er det synd – du er alene, du har ingen penge, du er trist.“ Det sagde vennerne i 15 år, og hun var single og i dårligt humør i 15 år. Hun havde sin datter, og hun fik et arbejde, så hun var ikke helt alene eller totalt fattig. Men hendes identitet var at være offer. Så flyttede datteren hjemmefra, og en dag blev det for irriterende for omgangskredsen, for de havde jo også problemer en gang imellem. Der var én, der sagde: „Jeg har fået nok af hendes martyrium. Nu er det nok.“ Og så faldt vennerne fra, én efter én. For offerrollen er en meget selvoptaget rolle, så vennerne kunne ikke regne med hende, når de havde brug for en god ven. Hendes gang gennem livet havde været lettere, hvis hun havde erkendt: „Det går over.“ Ja, det går dårligt lige nu, men alligevel vil livet fortsætte, og smerten går over.
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)