jeg gjorde holdt ved palisaderne rundt om bygderne og borgene. Og så ventede jeg. Hvis folk spyttede, bandede og kastede med sten, red jeg videre. Men hvis der i stedet var nogen der kom ud og gav mig en opgave, så udførte jeg den.
Jeg besøgte byer og fæstninger, ledte efter opslag sømmet fast på pælene ved vejkrydsene. Jeg ledte efter beskeder som: „Witcher søges straks.“ Og derefter var der for det meste et eller andet kultsted, en hule, gravplads eller ruin, en kløft i skoven eller en grotte i bjergene der var fyldt med knogler og stank af ådsler. Og der var noget der kun levede for at dræbe. Af sult, for fornøjelsens skyld, forårsaget af en eller anden sygelig vilje, eller af andre grunde. En mantikore, lindorm, lygtemand, aeschna, kæmpekrebs, kimære, skovvætte, vampyr, ligæder, graveir, varulv, kæmpeskorpion, striga, slugerske, kikimore eller vypper. Så var der dans i mørket og hug med sværdet.