Men i levende live? Forandre sig i levende live. Hvis man ikke kunne blive som før igen, var det en skræmmende tanke. Så burde man i det mindste tænke sig temmelig grundigt om, før man tog et sådant skridt som at forandre sig. For bagefter var det jo for sent. Den, man var, eksisterer ikke længere. Som om man forlader et sted, der i samme øjeblik forsvinder, går til grunde, slettes fra atlasset. Det mindede faktisk om en slags død. Der burde være en prøvetid for alle, som vil forandre sig. Man burde have en fortrydelsesret for det tilfælde, at man ikke kunne lide den, man blev til. Men måske forandrede man sig uden at vide det. Det var næsten endnu mere skræmmende. Det betød, at andre forandrede én, at nogen havde én i sin hule hånd, sådan som politichefen havde Vietco