Hun var villig. Hun havde skudt en elefant. Hun sov sammen med hundene. Måske er det blot disse rygter, jeg nu – efter bedste evne – forsøger at forædle. Følgende er i hvert fald sandt: Da forældrene faldt fra, de døde ikke, men faldt fra, fra hinanden, fra Synne, fra verden som skadeskudte søvngængere, blev faderens ugifte og hårdnakkede tanter, der holdt til i portnerboligen og påstod, at de havde hjerter af guld, udpeget til værger. De forlangte at være to.