Da jeg stod sammen med Tavs i den kolde, fugtige stue, i den kuldslåede tomhed som beherskede denne uvisse, grå morgentime, slog det mig at det som forlader kroppen, tager et stykke af verden med sig, og hvor godt eller ondt, besudlet eller uplettet, denne bid af verden end har været, så efterlader det et stort tomrum.