sædvane” og “vane”, hvor det latinske ord forbindes med regler for adfærd, mens det græske – i lighed med det engelske habits – er afledt af habitat). Det fravær af tænkning, jeg stod over for, havde hverken rod i, at tidligere, antageligt gode manerer og vaner var blevet glemt, eller i dumhed i form af en manglende evne til at forstå – ikke engang i form af “moralsk sindssyge”, for denne manglende evne var lige så påfaldende i sager, der intet havde at gøre med såkaldte etiske beslutninger eller samvittighedsspørgsmål.
Det spørgsmål, der meldte sig, var: Kunne tænkningens aktivitet som sådan, vanen med at undersøge alt, hvad der sker eller vækker opmærksomhed, uden hensyn til resultater og specifikt indhold, kunne denne aktivitet