Det lyder avanceret, men grundtanken er simpel: Når vi som mennesker forholder os til os selv og hinanden – hvad man kan kalde „sociale processer“ – ser vi for det meste muligheder og problemer i lyset af ting, vi allerede har oplevet i fortiden. Men det er begrænset, mener Scharmer, hvor meget nytænkning denne form for forståelse tillader. Det nye er netop nyt, fordi vi ikke har set det før. Og det betyder, at nytænkning snarere må findes i fremtidige muligheder end i fortidige erfaringer.