Dansken er en vovehals der plasker husvant til søs,” skrev Holberg, og når dette huskes nu, så er det fordi det stadig præger os, især det unge menneske fyldt med en udlængsel, som man skal være mellem femten og tyve for rigtig at kunne forstå – huske hvordan den gnavede som en bacille og kunne være en så smittende drivkraft i brystet, at man var parat til at gå ned i havnen og tage den første den bedste hyre, der bød sig. Man ville bare ud.