I Gejstlundene, i Lóriens land
Kun sjældent trådte nogen mand,
Få dødeliges øjne så
Det lys, som over landet lå.
Galadriel, Galadriel!
Klart er din kildes kolde væld,
Så hvid er stjernen i din hånd;
Og uden lyde blad og vånd
I Gejstlundene, i Lóriens land,
Så fagert tænkte ingen mand.