Jeg ved ikke, har i de dage en fornemmelse af at leve forskudt på alle måder. Jeg er lige faldet, og allerede har jeg rejst mig og børstet støvet af ærmerne og smilet til forbipasserende eller naturen bare. Det er først, når jeg tænker tilbage på noget, at jeg får adgang til alt det, der burde være mit. Dig for eksempel.