Du kender godt de der kloge små øjne de har?”

Det gjorde John. Som om de ville kunne fortælle én alle universets hemmeligheder, hvis altså blot de havde kunnet tale. Nogle gange tænkte han at det måske ligefrem også var tilfældet, men at Gud bare havde maget alting sådan at når de endelig var blevet i stand til andet end goo-goo-ga-ga, havde de glemt det hele igen, på samme måde som vi andre har glemt selv vores mest levende drømme et par timer efter at vi er vågnet.